Brugervilkår og betingelser
1. Introduktion
Disse brugervilkår gælder for brugen af George og relaterede services leveret af Forsler ApS (“Selskabet”) via www.georgemaps.io og tilhørende applikationer (“George”).

Ved at oprette en konto eller anvende George accepterer du disse vilkår. Hvis du ikke accepterer vilkårene, skal du ophøre med at anvende George.

2. Konto og adgang
For at anvende George skal du oprette en brugerkonto. Du er ansvarlig for, at dine oplysninger er korrekte og opdaterede, herunder særligt din e-mailadresse.

Du er ansvarlig for at beskytte dine loginoplysninger og for aktiviteter, der sker via din konto. Hvis du mistænker uautoriseret adgang til din konto, skal du kontakte os hurtigst muligt.

Data, som du uploader eller registrerer i George, tilhører dig. Selskabet anvender ikke dine data til andre formål end drift, support, statistik, produktforbedring og analyse.

Ved opsigelse af din konto har du mulighed for at eksportere dine data inden ophør.

3. Betaling
Betaling for George sker via de betalingsmetoder, der tilbydes på tidspunktet for købet, herunder betalingskort, faktura eller EAN.

Abonnementer faktureres løbende årligt afhængigt af den valgte plan. Betaling trækkes automatisk ved hver abonnementsperiode.

Manglende betaling kan medføre begrænset adgang eller lukning af kontoen.

4. Brug af George
George må kun anvendes i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du må ikke:
- forsøge at få uautoriseret adgang til systemer eller data
- anvende George til ulovlige formål
- kopiere, reverse engineere eller misbruge platformen
- forstyrre normal drift af George

Alle immaterielle rettigheder til George tilhører Forsler ApS.

5. Ændringer og drift
George udvikles løbende, og vi forbeholder os retten til at ændre funktioner, design, services og priser uden varsel.

Vi bestræber os på høj oppetid, men garanterer ikke, at George altid er tilgængelig eller fejlfri.

6. Support og rimelig brug
Support tilbydes som en del af abonnementet. Omfanget afhænger af den valgte plan.

Support må ikke anvendes til:
- generel IT-support uden relation til George
- omfattende konsulentarbejde
- misbrug eller urimeligt ressourceforbrug

Ved væsentligt overforbrug forbeholder vi os retten til at begrænse support eller tilbyde særskilt fakturering efter forudgående dialog.

7. Ansvarsbegrænsning
Brug af George sker på eget ansvar.

Forsler ApS kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab, driftstab, datatab eller følgeskader relateret til brugen af George.

Du er selv ansvarlig for backup af egne data.

8. Persondata
Behandling af personoplysninger sker i henhold til vores privatlivspolitik.

Ved brug af George accepterer du, at vi behandler nødvendige oplysninger til drift, support og udvikling af platformen.

9. Opsigelse
Der er ingen binding på abonnementer, medmindre andet er aftalt.

Opsigelse træder i kraft ved udgangen af den aktuelle abonnementsperiode.

10. Ændringer af vilkår
Vi kan opdatere disse vilkår løbende. Ved væsentlige ændringer vil brugere blive informeret via e-mail eller via platformen.

11. Lovvalg og værneting
Enhver tvist afgøres efter dansk ret ved Retten i Aalborg som første instans.

12. Særskilte aftaler
For enterprisekunder eller øvrige kunder med særskilt skriftlig aftale kan der gælde individuelle licens-, support- eller databehandleraftaler.
I tilfælde af uoverensstemmelse mellem sådanne aftaler og disse standardvilkår har den særskilte aftale forrang.

13. Kontaktoplysninger
Forsler ApS
Østre Alle 102
9000 Aalborg
Danmark

E-mail: info@georgemaps.io
Website: www.georgemaps.io

14. Version
Version 1.0 – opdateret maj 2026